WAHID SUI MAHMOUD

Min 8-årige søn, Adam, spurgte mig engang: ”Far, hvorfor synes du, at det er sjovt at spille andre mennesker?” Svaret er, at jeg altid har været fascineret af identiteter, og at skuespillet er min min måde at udforske begrebet. Det fascinerer mig, hvordan vi mennesker kan påtage os en rolle, og at den former vores egen og omverdenens syn på os. Det gælder både de roller, vi frivilligt påtager os – som når jeg går på scenen – Men så sandelig også de roller, vi bliver tildelt.

Mit navn er Wahid Sui Mahmoud. Jeg har hele mit liv fået tildelt rollen som brun,  mand med palæstinensisk baggrund. Jeg er vokset op i et dysfunktionelt miljø i en ghetto på Frederiksberg. Jeg har gået på en lille skole,  hvor fysisk afstraffelse var en naturlig del af opdragelsen. Mange af mine barndomsvenner sidder fast. Nogle i fængsler, nogle i systemet, nogle i livet.

Men fælles for mange af dem er at de måtte overtage forældrerollen som børn, fordi deres egne forældre var på flasken eller havde svært ved at orientere sig i systemet. Et system, der har svært ved at forestille sig brune mænd spille mere eller andet en ” stereotypen på en utilpasset kriminel fra bunden”.  

Svaret til min søn er, at det ikke kun er fordi jeg synes, at det er ’sjovt’ at spille andre mennesker. Det er også ’vigtigt’ for mig.

Gennem de roller, som jeg vælger i mit professionelle liv, ønsker jeg at være med til at ændre på hvilke roller, den ”unge, brune, mand” kan og må spille i samfundet.

Det gør jeg gennem mine roller på scenen og foran kameraet.

Det gør jeg, når jeg coacher institutioner, virksomheder og privatpersoner i karakterarbejde.

Og det gør jeg gennem de shows, jeg selv skaber.